Offentliggjort den 23.02.2026

Hvordan forhindrer jeg, at æblerne bliver brune, efter at de er skåret ud?

Vores sprøde, saftige og søde æble kan nydes på tusind måder. Men når det først er skåret ud, har det tendens til hurtigt at blive brunt, hvilket kan gøre det mindre indbydende. Hvorfor ændrer det farve? Der er tale om et naturligt fænomen kaldet oxidation, der skyldes en reaktion mellem ilten i luften og visse enzymer i frugtkødet.

Heldigvis findes der enkle og naturlige tricks til at bevare den smukke gyldne farve på dine Pink Lady®-æblestykker, uden at smagen ændres.

Her har du 4 effektive metoder, som du kan afprøve derhjemme.🍎

Citronsaft: det gode gamle fif🍋

💡Tip nr. 1: Hæld et par dråber frisk citronsaft over dine Pink Lady®-æblestykker. Det vil være nok til at bremse brunfarvningen. Citronsyren i citronen neutraliserer virkningen af de enzymer, der er ansvarlige for oxidationen.

📌Praktisk råd: Bland 1 spiseske citronsaft med vand i en lille skål og lad æblestykkerne trække heri i 1 minut.

Saltet vand: hurtigt og effektivt🧂

💡Tip nr. 2: Lav din egen saltopløsning. Salt begrænser enzymreaktionen og er samtidig let at skylle af.

📌Praktisk råd: Opløs ½ teske salt i 1 liter koldt vand. Læg æblestykkerne i blød i 3-5 minutter og skyl dem hurtigt med rent vand for at fjerne saltsmagen.

Danskvand: smagsneutral og uovertruffen🫗

💡Tip nr. 3: En mindre kendt løsning er danskvand, der er et fint alternativ. Takket være danskvands syreindhold og kuldioxid virker det som en barriere mod ilt.

📌Praktisk råd:  Læg æblestykkerne i en skål danskvand i et par minutter. Det tilføjer ingen aroma, hvilket er ideelt til neutrale frugtsalater.

Opløst honning: en naturlig sødme🍯

💡Tip nr. 4: Honning indeholder et naturligt stof, der hæmmer det enzym, der er ansvarligt for brunfarvning (polyfenoloxidase). Desuden tilføjer den en subtil sødme.

📌Praktisk råd: Udrør 2 spiseskeer honning i 1 kop lunken vand. Lad Pink Lady®-æblestykkerne trække heri i 30-60 sekunder. Herefter skal de blot afdryppe!

Alle disse metoder er perfekte til at forberede dine mellemmåltider, frugtsalater o.lign. på forhånd uden at kompromittere æblernes udseende.

Så gå igang og prøv dig frem til den metode, der passer bedst til dig! 🍎✨